Forside Blog Alt om gyngestativer

Alt om gyngestativer

1
21632

Artiklen indeholder

Last Updated on september 6, 2018 by Handymand

Et gyngestativ, er noget af det som alle børn kan lide. En gyngetur hvor far eller mor står og skubber bagpå, og jo højere jo bedre. Det kan til tider komme til at virke lidt voldsomt, og nogle gange går det så også galt. Ikke fordi sikkerheden ikke var i orden, men der er en fysisk lov, som man ikke kan lave garderinger i mod, og den hedder tyngdekraften.

Gyngestativ

I denne artikel vil jeg fortælle om:

  • Sikkerhed og love
  • Forskellige gynger
  • Kvalitet fremfor kvantitet
  • Konstruktioner
  • Kæder/reb
Homegoal.dk
Homegoal.dk

Er man ude i Gør-det-selv gyngestativ, så er det her du skal følge godt med, så du får lavet et sikkert gyngestativ. Vil du hellere købe et gyngestativ som allerede lever op til nedenstående, så kan du købe det her til en meget billig pris.
Du får også en fremragende service, samt der bliver leveret til tiden. Skulle du lede efter et fodboldmål til haven, så sælger vores samarbejdspartner det også på samme side.

Sikkerhed og love

Når man skal bygge/opsætte sit gyngestativ, er der nogle love man skal kende til. Dette være sig for egen skyld, men specielt for barnets skyld.

Kontroller jævnligt ophængene for slitage.
Anvend kæde med lille åbning.
Maksimalt to gynger pr. overlægger.

Gynge for små børn må ikke monteres ved siden af gynge for store børn på sammen overlægger.

Fri afstand mellem underlag og gynge skal mindst være 350 mm. For gyngedæk skal afstanden mindst være 400 mm.

Mindste afstand mellem gyngerne: Se tabel A

Mindste frie areal og faldunderlagets størrelse foran gyngen: Se tabel B

Forskellige gynger.

Der findes et utal af forskellige gynger. Nogle er produceret af godkendte producenter, andre er hjemmelavede. Fælles for dem alle er, at man skal have omtanke med sig når man laver en gynge. En gynge som ikke er gennemtænkt, kan være et meget farligt stykke legetøj for barnet.

Der findes også gynger til forskellige aldersgrupper.

Noget af det man måske først vil bruge til sit barn, er en sansegynge. En sansegynge er stor ring på ca. 100 cm, hvori der er udspændt et net som man kan ligge på og gynge blidt. De er meget populære til mindre børnefamilier.

En anden gynge der også er yndet at bruge i børnefamilien, er baby gyngen. Den er udformet som en stol, hvori barnet kan sidde, og nogle af dem kan man fastspænde barnet. Her kan man så gynge barnet frem og tilbage. Hastigheden tilpasses efter barnets størrelse, så der ikke opstår nakkeskader.

Gynger til større børn.

Til de lidt større børn, så bruger man gerne det der hedder en sædegynge, her er det barnet selv der skal holde balancen. Og her giver det også mulighed for barnet selv at sætte fart på, uden at skal skubbes.
En af de gynger jeg gerne lige vil fortælle lidt om, er hvis man vælger at bruge et bildæk som gynge. Her skal man være specielt opmærksom på at børn kan få armene i klemme i selve dækket. Og skulle man have lavet det, så man kan bruge et traktordæk som gynge, så skal man også tænke sig godt om inden man bruger det. Mange børn vil elske at ligge inde i dækket mens der bliver gynget. Men det kan være farligt da man kan blive klemt derinde, hvis der står nogen ovenpå dækket samtidigt. Derfor vil jeg anbefale at skulle man have lyst til at sætte et traktordæk op som gynge, så skal man påsætte nogle metalstænger imellem flangerne på dækket, så det ikke kan klappe sammen med for megen vægt ovenpå.

Kvalitet fremfor kvantitet.

Noget af det vi på denne hjemmeside lægger meget vægt på, er kvalitet fremfor kvantitet. Dette gælder alt, om det så er et byggeprojekt, eller om det er værktøj vi snakker om. Ved køb af et gyngestativ i et byggemarked må man gå ud fra at sikkerheden er i orden. Men kvaliteten af det, vil nok være til diskussion. Et godt gyngestativ i god kvalitet, sikrer dig at du ikke behøver tænke over om det kan holde. Gode kraftige byggematerialer er et must for at holde kvaliteten for øje. Det er aldrig en god ide at gå på kompromis med kvaliteten.

Da et gyngestativ er udsat for store påvirkninger i de retninger som en gynge svinger med belastning på, så er det uden tvivl vigtigt med et materiale der kan holde til dette. Og ikke nok med at materialet skal være af kvalitet, de samlinger som vil være i forbindelse med et gyngestativ, skal også være tætte. Og de skal også være samlet med gode solide skruer, eller beslag. Alt dette kan være svært at overskue når man står i butikken og skal vælge sit gyngestativ. Derimod, hvis man bygger det selv, så står man også selv for kvaliteten. Du kan også vælge at købe dit kvalitets gyngestativ her.

Konstruktioner.

Stort set ligegyldigt hvilken konstruktion du vælger at lave dit gyngestativ efter, så vil det være en god ide at støbe dit gyngestativ ned i jorden. Hvis du vil læse mere om hvordan man kan lave sit eget gyngestativ, så kan du læse mere her om hvordan en Gør-Det-Selv mand har lavet sig eget legetårn med gyngestativ til.

Men for at vende tilbage til de konstruktioner man kan anvende til et gyngestativ. Mange gør brug af den lodrette model, hvor man groft sagt sætter 2 stolper i jorden, og lægger en tværbjælke ovenpå der skal holde gyngerne. Her er det vigtigt at man får støbt stolperne godt ned i jorden, mellem 90-120 cm. Det er også meget vigtigt at man får fæstnet tværbjælken godt og grundigt til stolperne. Hvis man vil, så kan man supplere med et par skrå stolper ca 1/3 del oppe på stolperne, set fra bunden af. Dette giver en bedre stabilitet, hvis det er et gyngestativ hvor der skal gynges højt.

En anden konstruktion man kan bruge, er nok den der er bedst kendt fra gyngestativet du har set i reklamerne. Det er den såkaldte A-konstruktion, hvor selve siderne på gyngestativet er udformet som et A, hvorpå der ligge en tværligger hvor gyngerne skal monteres på. Ofte er disse lavet af granrafter, og sat sammen med franske skruer. Egentlig en sikker konstruktion, men den tager også meget plads i haven. Det vil altid være en god ide at få støbt sit gyngestativ ned i jorden, og her kan man godt blive lidt udfordret på de stativer der er præfabrikeret, da de ikke tager højde for at man vil støbe det ned. Det findes der selvfølgelig andre materialer til, men det er som oftest ikke noget som følger med i pakken.

Kæder/reb

En gynge skal selvfølgelig være godt sat fast. Både i selve gyngen, men også i tværbjælken, som skal holde gyngen. Det er en ret stor belastning der kommer på gyngen, når den svinger frem og tilbage med vægt på. Vælger du at bruge en kæde, så skal det være en kæde der ikke kan være til skade for børnene. Det vil sige at barnet ikke må kunne få sat sine fingre fast i et kædeled, eller få klemt dem mellem 2 kædeled. Derfor hvis man skal bruge kæde, så skal det på det kraftigste anbefales at man køber noget kæde der er egnet til dette formål. Man kan købe noget kæde som er overbetrukket med noget plastik, så det forhindrer at børnene kommer i kontakt med selve kæden. Er det en kæde du selv har liggende, som du vil bruge, så kan du trække den gennem noget vandslange der passer i størrelsen. På denne måde sikre du at barnet har noget rundt at holde om, så der ikke er mulighed for at få fingrene i klemme.

Fastgørelse af kæder/reb

Når man skal lave sin egen gynge, så er der noget man skal være meget opmærksom på, da det ellers kan blive rigtig farligt. Det gælder specielt de gynger der har en stor flade, såsom sansegynger, eller bil/traktordæk. Når man skal fastgøre kæde/reb, så er det her vigtigt, at man lave 4 fastgørelse punkter. Dette gøres for at gyngen ikke utilsigtet falder indad. Det skal forstås på den måde at hvis man ikke har 4 fastgørelse punkter, men kun har fæstnet kæde eller reb i midten, så vil en bred gynge i svingretningen, nemt kunne få overbalance, og derved falder barnet af, og kan slå sig meget slemt. Har man tværtimod 4 punkter den er fastgjort til, så vil du ikke kunne give gyngen overbalance, og dette giver en meget større sikkerhed.

 

DIY-manden

1 KOMMENTAR

  1. Hej
    Læste dit oplæg omkring gyngestativer. Meget brugbart! Tak for det.
    Kan du hjælpe med hvor stor en diameter overlæggeren skal have, hvis den også skal kunne bære en voksen (100 kg)

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here