Artiklen indeholder
Last Updated on oktober 15, 2018 by DIY-manden
Isolering/fugning af vindue
En komplet guide til hvordan du isolere og lægger fuge.
For at sikre at der ikke trænger kulde og vind igennem der hvor mellemrummet er mellem muren og karmen på dit netop nye vindue, så er det vigtigt at der kommer isolering i. Dette skal gøres inden du skal have fuget vinduet.
Man kan købe noget isolering der hedder ”Fugefilt”, det kan købes i flere tykkelser. Her skal du så vurdere hvilken tykkelse du skal bruge. Dette måles i forhold til hvor meget luft du har mellem væg og karmen af vinduet.
Når man skal lægge isoleringen på plads, så kan man bruge enden af en tommestok, eller noget andet fladt. Det er vigtigt at når du begynder at lægge isoleringen ind, at du ikke presser det for hårdt. Hvis det presses for hårdt mellem karm og væg, kan det presse karmen tættere på vinduet. Dette kan påvirke vinduet og dermed kan det ske at vinduet støder på karmen, når man åbner det.
Når du har isoleret hele vejen rundt, så har du sikret at du ikke kan mærke vinden blæse igennem mellemrummet mellem karm og vindue.
Gør det nemt for dig selv!
Hvilken fuge skal jeg vælge?
Herefter er det så tid til at skal fuge rundt om vinduet. Her skal du gøre op med dig selv hvilken slags fuge det skal være. Om det skal være en mørtelfuge, eller om det skal være en akrylfuge. Du kan også bruge fugebånd hvis du hellere vil bruge det. Vælger du en akrylfuge, så skal du også her finde ud af hvilken farve du vil bruge. Det skal man egentligt også med en mørtelfuge, da man kan blande noget farve i mørtlen.
Fugebåndet kan også fås i forskellige størrelser. Er du i tvivl om hvilken størrelse du skal bruge, så spørg i dit lokale byggemarked.
I artiklen her fortæller jeg om at fuge et vindue med akrylfugemasse.
Hvis du er i tvivl om hvilken akrylfugemasse du skal vælge, så spørg i dit byggemarked. Men noget af det vigtigste er, at du køber en som kan tåle alt slags vind og vejr.
For at fuge skal man bruge det der hedder ”Glitterpinde” (se billede). Glitterpinde kan man købe i det lokale byggemarked, og normalt kan man købe et sæt, bestående af flere størrelser.
Køb gerne glitterpindene i god tid, og sæt dem i dåse som du fylder halvt op med sæbevand. Dette gør at når du skal til at glitte fugen ud, så hænger fugen ikke fast i glitterpinden. Lad dem gerne stå et par dage før brug.
Akrylfuge.
Til selve fugeopgaven, skal du bruge en fugepistol (se billede), for at kunne presse fugen ud af patronen. Akrylfugen skal ind i mellemrummet mellem væg og karm. Fyld gerne rigeligt i, men ikke for meget. For meget kan give et frygteligt svineri, der kan være svært at få væk igen. Læg så meget fuge i, at den kommer ud til kanten af karmen, og danner en bue over til murstenene.
Når du har fyldt fuge i den ene side af vinduet, så er det tid til at begynde at lave en flot fuge. Her er det så at du skal bruge en bøtte med sæbevand, og dine glittepinde. Hav også gerne noget køkkenrulle eller et gammelt viskestykke eller lignende, det kan jo ske det bliver nødvendigt at tørre lidt af.
Find den rigtige størrelse af glitterpinde du vil bruge. Det skal ikke nødvendigvis være den der lige passer et sted, da mellemrummet mellem karm og vindue kan være lidt skævt. Så tag hellere en glittepind der er lidt mindre, de er som regel også lidt mere handige og nemmere at styre.
Sørg hele tiden for at glittepinden er våd af sæbevand, og begynd så at glitte fugen lige så forsigtigt. Pres fugen ind, så den ligger ca 1 mm inde fra karmen af vinduet. Glit den pæn så den slutter tæt op til murstenen, det kræver lige lidt øvelse at få glittet fugen pæn, så den slutter tæt i fugen mellem murstenene, men så længe du bruge en del sæbevand, så har du rimelig lang tid til at gøre det i.
Hvordan fuger jeg?
Man kan både bruge den flade del til at glitte med, men den ”skarpe” kant på glittepinden er også rigtig god lige at skubbe lidt til fugemassen med.
Når du har fået lavet en pæn fuge hele vejen ned i den ene side, så fug for oven og for neden som det næste, så du kan få glittet enderne sammen inden det tørre for meget.
Når du har fuget alle 4 sider, så er du færdig og kan betragte det færdige resultat med stolthed.
Det sidste der så mangler er den indvendige del af projektet. Er du heldig og har gjort forarbejdet godt inden du tog det gamle vindue ud, så er der ikke så meget du skal gøre andet at lave nogle nye lister, eller evt fuge indvendigt.
Skal du have en vinduesplade i, så kan du jo måle op på den gamle vinduesplade du har, og få lavet en tilsvarende. Underlaget under vinduespladen, skal være plant, så du kan lime den nye vinduesplade i. Hvis det er nødvendigt kan du pynte med en fuge på oversiden af vinduespladen, eller du kan sætte nogle små lister på, så der ikke er mellemrum mellem vinduespladen og væggen/vinduet.
Værktøjs og materialeliste:
Værktøjsliste:
- Fugepistol – kan købes billigt her
- Glittepinde – kan købes billigt her
- Spand med sæbevand
Materialeliste:
- Fuge – kan købes billigt her
- Fugefilt – kan købes billigt her
Bygselvviden.dk fraskriver sig ethvert ansvar for forkert brug af værktøj eller materialer.
- Forkæl dig selv med en god massage ovenpå byggearbejdet - august 15, 2023
- Romantisk haverum? Her er et par tips og tricks - juli 27, 2023
- Tryl gourmet frem i udekøkkenet med det rette komfur, vask og armaturer - juli 6, 2023