Gør dig nemt for dig selv i drivhuset – lad automatikken klare opgaverne

0
719

Last Updated on januar 26, 2023 by Byggebob

Som drivhusejer ved du, at der følger en lang række praktiske opgaver med, når planterne skal vandes, eller når den rette temperatur og luftfugtighed skal rammes. Du kan heldigvis gøre det hele meget nemmere for dig selv ved at investere i automatiske løsninger. De behøver ikke at være dyre, og de er lette at installere.

Automatiske vandingsanlæg

Med et automatisk vandingsanlæg kan du spare dig selv for en masse tid og besvær. Anlægget sørger nemlig for, at planterne får den vandmængde, som de har brug for. Tænk sig, hvor mange vandkander du undgår at skulle slæbe fra vandhanen og hen til drivhuset.

Er mit drivhus overhovedet stort nok til, at et vandingsanlæg kan betale sig? Automatisk vanding kan være en kæmpe fordel i selv små drivhuse, og det vil være en investering, som du vil have glæde af mange år frem.

Drivhuse er ikke kun til professionelle gartnere – de kan være en stor hjælp for alle, der ønsker at dyrke deres egne grøntsager og frugter. Uanset om du har en stor have eller blot en lille altan, så findes der et drivhus, der passer til dit formål.

Fordelene ved automatisk vanding

Et vandingsanlæg fungerer på den måde, at det drypvander dine planter. Du kan indstille anlægget således, at hver plante får nøjagtig den mængde vand, som er nødvendig.

Hvis du ønsker at dyrke økologisk i dit drivhus, kan du spare mange liter vand ved at lade automatikken klare vandingen.

Med automatisk vanding af drivhuset kan du sagtens tage på weekend eller ferie uden at skulle bekymre dig om, hvorvidt tomatplanterne tørrer helt ud imens. Du slipper også for at skulle bede naboerne om hjælp til vanding.

Med nogle vandingsanlæg kan du slå to fluer med et smæk. Du kan nemlig vande og gøde på en gang. Du tilfører blot den rette mængde gødning til anlægget, som herefter fordeler vand og gødning til alle planter.

Automatisk regulering af temperatur og luftfugtighed

For at få dine planter til at vokse og trives på bedste vis skal den rette temperatur og luftfugtighed være til stede i drivhuset. Temperaturen kan nemlig sagtens blive for høj i drivhuset, og det samme gælder luftfugtigheden.

Du kan installere automatiske vinduesåbnere i dit drivhus og på den måde medvirke til at skabe de bedste vækstbetingelser for dine grøntsager og frugter.

De automatiske vinduesåbnere sørger hele tiden for, at temperaturen i drivhuset ikke når over de anbefalede 25 grader. Det er nemlig de færreste planter, som trives godt i et overophedet drivhus.

Med automatiske vinduesåbnere er du ikke blot sikret en fornuftig temperatur. Du får også automatisk ventilation i drivhuset. Luften i drivhuset skal skiftes ud, så luftfugtigheden ikke bliver for høj. En høj luftfugtighed kan nemlig skabe grobund for skadedyr og svampe.

Du kan også med fordel opsætte et termometer i dit drivhus. På den måde har du hele tiden føling med, om der er for varmt eller for koldt derude. Nogle termometre har indbygget hukommelse, så du kan aflæse minimum og maksimum temperatur.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here