Artiklen indeholder
Last Updated on december 14, 2020 by Handymand
Efter årevis på toppen som danskernes foretrukne rum at renovere, må køkkenet efterhånden se sig overhalet af badeværelset. I takt med at køkkener er skiftet ud i mange huse, har mange danskere bevæget sig videre mod badeværelset og gjort det til deres nye renoveringsprojekt. Et lækkert, nyt badeværelse er simpelthen blevet det nye sort indenfor boligindretning.
Men hvad skal der til for at få et lækkert nyt badeværelse? Hvor skal man starte? Hvad er nogle gode tommelfingerregler? Og hvad er de store trends her i starten af 2020’erne? Få svarene på disse spørgsmål og en række andre, når vi gennemgår 4 tips til et nyt, lækkert badeværelse.
Styr på basics
Når du skal indrette eller renovere dit nye badeværelse, er det vigtigt at du har styr på dine basics. Der er bare visse ting du skal have i et badeværelse, og som du bør have styr på fra start af. Renoverer du betyder dette at du tænker på bruseniche, gulvafløb, håndvask og så videre. Er der mere tale om nyindretning, bør du også tænke over helt uundværlige møbler og lignende.
Et eksempel kunne være en skraldespand. Det er vigtigt at have et sted at smide alt det der ikke må komme i toilettet hen, og dette kan hurtigt være noget du overser til fordel for mere interessante områder. En god løsning på dette er Vipps klassiske skraldespand i forskellige størrelser. Det klassisk look vil typisk passe fint ind i mange badeværelsesprojekter.
Integreret lys
En af de ting du kan gøre der virkelig ændrer indtrykket af badeværelset, er at inkorporere integreret lys. Integreret lys, er lys der enten er bygget ind i møbler eller i ting som brusekabinen og lignende. De giver et lækkert, moderne look og kan inkorporeres på forskellige måder, og ikke mindst med forskelligt sværhedsniveau.
Skal du lave den helt store renovation, kan du undersøge mulighederne for at få lys bygget ind forskellige steder på badeværelset. Er det mere en nyindretning, kan du lede efter møbler, særligt skabe og spejle, med integreret lys. Du kan også selv installere forskelligt lys. En lækker måde at gøre dette, er at lægge en LED-strip ovenpå et skab så lyset reflekteres af væggen bag og loftet.
Matchende armatur
En utrolig vigtig tommelfingerregel når du skal renovere et badeværelse er, at alt armaturet bør matche. Dette vil sige, at hvis du overvejer at skifte bruseren ud bør du enten matche den til for eksempel håndvask-armaturet og gulvafløbet. Du bør både matche farve (altså messing, stål og lignende) samt hvorvidt den er mat eller blank.
At sørge for matchende armatur vil give badeværelset en lækker følelse af kontinuitet. Skal du helt op at ringe, kan du undersøge muligheden af at have andre ting der også matcher. For eksempel har Unidrain deres reframe kollektion hvor for eksempel sæbehylderne til brusenichen matcher deres gulvafløb og forskelligt armatur for perfekt kontinuitet.
Helt naturligt
En sidste lækker trend at trække på er ved at give badeværelset et naturligt feel. Dette kan du i høj grad gøre ved at gøre plads til planter og skaffe møbler og andet i naturlige materialer, herunder særligt træ. Ikke alle planter kan klare sig på badeværelset, men en række passer fint i det til tider lidt fugtige klima.
Træ er også et materiale du med fordel kan inddrage på badeværelset. Mange badeværelser kan hurtigt blive lidt sterile og kolde og her er træ en perfekt modvægt. Dette kan du både gøre hvis du skal renovere, eller bare anskaffe nye møbler. Tag for eksempel Skageraks Cutter Bench. Denne træbænk, særligt hvis du vælger den i teak, vil virkelig give et lækkert twist til ethvert badeværelse.
- Forkæl dig selv med en god massage ovenpå byggearbejdet - august 15, 2023
- Romantisk haverum? Her er et par tips og tricks - juli 27, 2023
- Tryl gourmet frem i udekøkkenet med det rette komfur, vask og armaturer - juli 6, 2023