Guide: sådan anlægger du en ny indkørsel med grus

0
68

Last Updated on maj 25, 2022 by Byggebob

Hvis du selv skal anlægge en indkørsel, behøver det ikke være så svært. Det kan være du lige har bygget nyt hus, og skal anlægge en sprit ny indkørsel, eller måske skal du forbedre den gamle indkørsel, fordi den ser sjusket og grim ud. Du kan sagtens skabe en pæn og jævn indkørsel på nogle få dage – blot du har gjort dit forarbejde, og sat dig ind i de forskellige trin i processen, samt hvilken type belægning din indkørsel skal have. Indkørsler med grus som toplag er en populær løsning, fordi den er billigere og nemmere at anlægge end fliser, og hvis der opstår ujævnheder, er det let at rette op på.

Skab en solid bund

En stabil indkørsel starter ved et solidt fundament, som bliver anlagt gennem flere trin og med forskellige lag grus. Først skal du grave jord ud til indkørslen – ca. 35 cm dybt for indkørsler til almindelige personbiler. Du skal helst fjerne alt muld og helt ned til den faste, solide råjord. Men hvis du bor i et meget sandet område, må nøjes med at stampe sandjorden godt. Når du har gravet, skal du lægge et lag med bundsikringsgrus på ca. 15 cm, som holder de øvre lag tørre. Derefter 15 cm stabilgrus, som giver indkørslen en stærk og stabil bæreevne. 

Forskellige typer grus 

Når du har anlagt en solid bund, skal du lægge et toplag. Der findes mange slags grus til indkørsel, for eksempel er granitskærver og ærtesten meget populære valg. Granitskærver giver et stabilt og fast køreunderlag, og et flot udtryk, og fås i både grå og sort. Hvis du vælger granitskærver, skal du lægge et lag på 5-6 cm – men husk at lægge et lag stenmel først, så granit og stabilgrus ikke blandes. Ærtesten, der er en meget flot natursten på ca. 8-16 mm, er det elegante valg. De findes i forskellige farver – hvid, hvid/blå og brun/rødlig – så med ærtesten kan du finde lige det udtryk, du leder efter. Ærtesten skal du lægge i et lag på 4-6 cm. 

Kantsikring 

For at din indkørsel fremstå pæn og lige, skal du sikre kanterne. Kantsikring bevirker, at gruset ikke skrider ud, i for eksempel græsplæner og blomsterbede og at ukrudt ikke gror ind i gruset. Ukrudt gror sjælden op nedefra, men det kan komme fra siderne. Du kan vælge at lave en kantsikring af blokke eller sten i beton, som graves ned i jorden. Denne løsning skal du før resten af belægning fyldes på. Men hvis du ønsker en mindre markant kantsikring, kan du i stedet lave en kant af jern langs indkørslen. Denne løsning kan du lave efter belægningen er lagt.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here