Last Updated on juli 19, 2021 by Blogger
Skal du i gang med at bygge et nyt hus? Og vil du derfor gerne sælge dit eksisterende hus? I så fald er der hjælp at hente gennem en ejendomsmægler. I første omgang skal du dog lige sikre dig, at du har fundet dig den rigtige ejendomsmægler, da det er altafgørende i forhold til at sikre et godt salgsforløb.
Ved at stille en række af spørgsmål vil du kunne afklare, om dig og ejendomsmægleren er et match eller ej.
Hvad kan jeg forvente mig af vores eventuelle samarbejde?
Forventningsafstemning er rigtig vigtigt, når det kommer til ejendomshandel. Derfor bør du spørge ejendomsmægleren, hvad du kan forvente dig af jeres fremtidige samarbejde. Mægleren kan – og bør – ikke garantere noget, da det selvsagt er svært at sige noget konkret om, hvor hurtigt du kan få afsat dit hus, og hvad huset vil blive solgt til.
Allerede på et tidligt stadie vil det være en fordel, hvis du er blevet sat ind i, hvad ejendomsmægleren helt konkret vil gøre for at afsætte dit hus til den rigtige pris. I samme ombæring bør du sætte nogle ord på, hvad du forventer dig af samarbejdet, og hvilke præferencer du har. På den måde kan I hurtigt finde ud af, om I er på bølgelængde, hvilket er super vigtigt.
Hvilke omkostninger vil der være ifm. salget?
Dernæst er det selvfølgelig i din interesse at kende til omkostningerne ifm. salget. Du slipper selvfølgelig ikke for at betale et salær, hvis du hyrer en ejendomsmægler, men du bør også undersøge, om der er andre omkostninger.
Optimalt set skal du have udarbejdet et skriftligt tilbud, som du har mulighed for at gennemgå slavisk, inden du foretager dig yderligere. Dette tilbud bør du naturligvis gemme, så du kan finde det frem, hvis der mod forventning opstår uoverensstemmelser af den ene eller anden art.
Har du erfaring med at sælge den givne hustype?
Slutteligt kan du med god grund spørge ind til ejendomsmæglerens erfaring. Det vil nemlig være en fordel, hvis ejendomsmægleren er vant til at sælge den givne hustype, eksempelvis parcelhuse. Derudover vil det selvfølgelig være en fordel, hvis ejendomsmægleren har erfaring med at sælge huse i det område, dit hus er beliggende i.
Er huset placeret i Hasseris, så skal du på udkig efter en erfaren og troværdig ejendomsmægler i Hasseris, der forstår sig på dine behov og præferencer. Samme mægler vil sandsynligvis kunne hjælpe dig med at finde dit kommende hjem, hvis du altså ikke har besluttet dig for at bygge noget nyt.
- Parcelhusejer: Hvad du skal overveje, når du planlægger en tilbygning - februar 11, 2024
- Miniguide: Gør-det-selv installation af akustikpaneler - august 2, 2023
- Problemer med forsvundne og tabte firmanøgler? Her er løsningen - marts 30, 2023