Home Blog Sådan monterer du vinduer fra start til slut

Sådan monterer du vinduer fra start til slut

0
Sådan monterer du vinduer fra start til slut

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /home/eusptgky/domains/bygselvviden.dk/public_html/wp-content/plugins/influencer-disclaimer-buttons/mww-disclaimers.php on line 93

Last Updated on januar 29, 2020 by Handymand

Du kan spare mange penge, hvis du vælger at investere i nye og energivenlige vinduer og døre. Når du vælger nye vinduer, skal du især kigge på energimærket, som beskriver vinduets isolerende evne samt energibidrag, som fås fra solenergi.

Der findes mange forskellige typer af vinduer og døre på det danske marked, men du skal være opmærksom på, at det er et krav, at nye vinduer som minimum skal være energimærket C. Heldigvis er det en selvfølge hos stort set alle danske forhandlere, og derfor behøver du typisk ikke at være urolig, når du vælger nye vinduer.

Umiddelbart kan det virke logisk at gå efter de mest energivenlige vinduer, men disse vinduer koster almindeligvis også mere. I en ældre bolig er det ofte mere end tilstrækkeligt at købe vinduer fra energiklasse B, da huset i forvejen har et relativt stort varmetab igennem vægge og tagkonstruktion. Til sammenligning bør du altid vælge vinduer med energiklasse A, hvis du køber vinduer til et nyere og mere velisoleret hus.

Tag mål til nye vinduer

Først og fremmest skal du naturligvis bestille nye vinduer til udskiftningen, og her er det nødvendigt at have de præcise mål, så du ikke bestiller de forkerte vinduer. De fleste vinduer bliver bestilt i specialmål, og det betyder også, at de ikke kan returneres efter køb, da den almindelige returret ikke gælder for speciallavede varer.

I forbindelse med vinduesmål tales der normalt om karmmål og hulmål. Producenterne beder dig normalt oplyse hulmål, når du bestiller nye vinduer. Fordelen ved dette mål er, at producenten selv kender det påkrævede antal millimeter, som er nødvendige for at sikre en tilpas mængde isolering omkring vinduet.

Når du finder hulmålet, skal du måle fra mursten til mursten i både top og bund. Det er vigtigt, at du er meget nøjagtig, og det er kun en fordel, hvis du måler flere steder. Der kan være variation i højden og bredden på forskellige steder, og her skal du gå efter det mindste mål.

Hvis du vælger at oplyse karmmål, fordi du udskifter er ældre vindue, skal du være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er taget højde for, at der skal være 12 mm fra mursten til vindue for at give plads til isolering.

Hav det rette værktøj klar

Det er overraskende ”enkelt” at udskifte vinduer selv, for du behøver ikke at have noget specialværktøj. Faktisk kan det meste klares med indholdet af en almindelig værktøjskasse, og det eneste nødvendige el-værktøj er bore- og skruemaskine. Derudover skal du bruge en hammer, vaterpas og karmskruer med stort hoved.

Derudover må du heller ikke glemme kiler, som kan holde vinduet i spænd, mens du skruer de fast. Her kan du også vælge at bruge oppustelige kiler, hvis du føler, at det er nemmere.  Af andet udstyr får du også brug for glasuldstrimler til isolering, fugebånd og elastisk fugemasse, så du kan sikre, at hullet omkring vinduet bliver helt tæt efter montering.

Det er utroligt vigtigt, at du er nøjagtig med isoleringen, da den begrænser varmetabet rundt om vinduet. Eller kan du nemt risikere, at dine nye vinduer ikke er nær så energivenlige, fordi der forsvinder varme gennem hulrummet.

Selve monteringen

Der vil normalt medfølge en montagevejledning fra producenten, da der kan være variation ved forskellige typer af vinduer. Fremgangsmåden er normalt nogenlunde den samme, men det er vigtigt, at du altid tjekker vejledningen for en sikkerheds skyld.

Først og fremmest bør du skille rammen og karmen fra hinanden for at gøre arbejdet nemmere for dig selv. Rammen er den del af vinduet som kan åbnes, mens karmen er den del, som du fastgør i murværket. Karmen skal sættes inde i vindueshullet med 3-5 centimeter til forkanten af muren, og herefter fastgøres den med kiler. Her er det naturligvis vigtigt, at du sikrer, at den både er i vatter og lod.

Når karmen er i vatter og lod, kan du fastgøre karmen med skruer i de sider, hvor der er placeret hængsler. Skruerne skal helst sidde så tæt på hængslerne som muligt, og derudover bør de også være placeret midt i murværket.

Vinduesrammen kan placeres i karmen, når karmen er monteret, og herefter bør du tjekke, at vinduet kan åbnes og lukkes uden problemer. Herefter kan du lægge bagstop med glasuldstrimler hele vejen rundt. Disse glasuldstrimler skal ligge omkring 2-3 centimeter fra forkanten.

Til sidst tilføjes der er fugebånd ovenpå, som går hele vejen rundt ovenpå isoleringen, og herefter fuges der med en elastisk fugemasse. Hvis du har træ- og aluminiumsvinduer, er det vigtigt, at fugen lægges på trædelen. På den måde er der stadig luft mellem vinduets træ- og aluminiumsdel.

Handymand

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here