Klar til sommeren på vejene

0

Vinteren væk – Husk at skifte dæk

Skift dine hjul selv. Endelig ser det ud til at vinteren er væk og vi derved skal skifte vores vinterdæk på bilen ud med sommerdæk. Her er en udførlig guide til dig der gerne selv vil skifte dine vinterhjul ud med sommerhjulene.

Dit sommerdæks tilstand.

Noget som man skal være opmærksom på, inden man skifter hjulene, er hvordan tilstanden på sommerdækkene er. Der findes på alle dæk et mærke der indikere om der er nok dækmønster på, til at det er lovligt at kører rundt med. Dette mærke hedder et slidmærke og er en indikator på om der er nok slidbane på dækket. Loven siger der skal være mindst 1,6 mm dækmønster. FDM anbefaler at du ikke kører rundt med dæk som har under 3 mm dækmønster. Grunden til at man skal have nok slidbane på sit dæk, er der flere grunde til. Men det siger sig selv at sikkerheden er den primære grund. Hvis ikke der er noget dækmønster tilbage, så vil dækket ikke kunne lede vandet væk under dækket. Dette kan være ekstremt farligt, og så vil du opleve det der hedder aquaplaning. Læs længere nede i artiklen hvad aquaplaning er.

Men det er ikke kun slitage på dækket der afgør om det er tid til nye dæk. Er dækket over 6 år gammelt skal det også skiftes. Det skal man fordi at et dæk med tiden bliver mere hårdt og porøst i gummiet. Når det sker mister dækket en stor del af sit vejgreb.

Er der tegn på for meget slitage eller er dækket overskredet de 6 år, er det en rigtig god ide at får skiftet dækkene ud til nogle nye. Du kan finde rigtig gode dæk til en billig penge her hos Dækbutikken. Du kan også finde de dæk du søger ved at klikke her.

Hjulskift

Når du skal til at skifte hjul på din bil, så er det altid rart at have et tørt, jævnt og fast underlag at være på.

Er det første gang du skal skifte hjul, så er der nogle ting du skal være opmærksom på. Når man skal skifte hjul, så skal man have løftet bilen op, dette kan gøre med en donkraft. Det er meget vigtigt hvordan den bliver placeret under bilen, da den ellers kan forsage større skader på bilen. Dette kan du undgå ved at placere donkraften under bilen, der hvor bilen er forstærket og beregnet til at løfte op ved hjælp af en donkraft. Se i din manual for bilen, der vil der være skitseret hvorhenne på bilen at donkraften skal placeres.

Noget af det første du skal gøre er at sætte bilen i gear, og trække håndbremsen. Derved sikrer du dig at både for- og baghjul er låst, og ikke drejer med rundt når du skal løsne/spænde hjulene. Placer nu donkraften der hvor producenten af bilen har anvist, og fikser donkraften, så den lige nøjagtigt lige løfter bilen lidt op. Dækket skal forblive på jorden.

Herefter skal du løsne alle boltene på hjulet. Da en bolt kan sidde godt fast hvis ikke den er spændt korrekt på, så kan det være en hjælp at man bruger den friktion der er mellem bilens vægt og det underlag som bilen står på, til at holde igen på hjulet. DU MÅ IKKE SKRUE BOLTENE UD, DE SKAL KUN LØSNES!.

Herefter løfter du bilen op, så dækket slipper underlaget. Husk at “låse” donkraften, så den ikke kan falde ned igen. Udtag alle boltene, og tag hjulet af.

Hvilke dæk skal sidde forrest?

Når man normalt selv skifter hjul, så har man, når man tager dem af, markeret på sine hjul hvor de sad sidst man skiftede dem. En meget logisk tankegang er at man tænker at man vil have de hjul med mest mønster til at sidde forrest. Men ifølge FDM, så skal de hjul med mest mønster sidde bagerst, da det er på baghjulene at der skal være mest greb i forhold til udskridninger med bagenden eller aquaplaning.

Hvordan skal hjulene vende?

Når man skal sætte hjulene på, så er det meget vigtigt at de vender rigtigt. Det vil sige at hjulene er designet til at skulle lede vandet væk fra hjulet, så man undgår aquaplaning. Vender de forkert, kan det få alvorlige konsekvenser, da vandet så ikke kommer rigtigt væk under hjulet. På de fleste dæk, er der en indikator på siden af dækket, der fortæller hvilken retning hjulet skal løbe rundt for at virke rigtigt. Er der ikke en indikator på siden af dækket, så kan man se det på hvordan mønstret på dækket peger. Det skal være sådan at vandet bliver drevet væk fra midten af hjulet.

Den videre proces

Når du har fundet det rigtige hjul, så sæt det på, og sæt nu boltene på plads igen. Spænd dem forsigtigt til. Nå du skal spænde boltene på, så skal man krydsspænde boltene, så hjulet bliver trukket helt lige på plads. Dette gøres ved at man spænder en bolt, og derefter spænder den bolt der er længst væk fra den første bolt. Sådan fortsætter man indtil alle boltene er spændt fast. Når man skal spænde en bolt, så er det vigtigt at man ikke spænder den for hårdt, da det de så er meget svære at løsne igen, når man igen skal skifte hjul.

Men det er også meget vigtigt at man ikke får spændt dem rigtigt til, da de så kan løsne sig under kørslen, og derved i sidste ende kan falde af, hvilket kan ende helt katastrofalt.

For at sikre at man får spændt dem rigtigt til, så skal man bruge det der hedder en momentnøgle. En momentnøgle gør det at man kan spænde bolten til, og når så den siger et klik, så er bolten spændt hårdt nok til. En momentnøgle kan indstilles til forskellige momenter, og her kan det være en god ide at google sig lidt til hvor meget moment man skal bruge for at spænde sine bolte.

Sådan fortsætter du hele vejen rundt om bilen. Husk at markerer dine hjul hvor de har siddet, så du ikke behøver bruge tid på dette til næste gang du skal skifte.

Hvad skal du bruge?

Alt hvad du skal bruge til dækskifte er:

Dæktryk

Det er meget vigtigt at man har det rigtige dæktryk på hjulene. Igen er sikkerheden en stor faktor for at det er vigtigt, da det har stor indvirkning på styre- og bremseevnerne. Men en anden faktor er også at det giver en væsentligt dårligere brændstoføkonomi hvis ikke der er det rigtige dæktryk. Og dårlig økonomi er det samme som penge ud af vinduet. Så derfor er det vigtigt at finde ud af hvad det rigtige dæktryk er. Det kan findes i brugervejledningen til bilen. Der findes som regel 2 tabeller med både dæktryk for for- og baghjul

Den ene tabel er hvis ikke bilen er lastet med ret meget, og den anden tabel er hvis bilen er fuldt lastet.

Sommer og vinterdæk

Hvorfor er det en god ide at skifte hjul fra sommer til vinter, og omvendt? Det er fordi hjulene er designet specifikt til den årstid. Men også til hvilken temperatur som vejbelægningen typisk har i forhold til årstiden. Et vinterdæk er som regel et noget blødere gummi, og derved har det en bedre gribeevne i asfalten. Det er også rigtig godt til at aflede vandet væk fra dækkets trykflade. Et dæk har ikke mere fat i asfalten end det halve af en håndflade. Så derfor er det vigtigt at den lille flade så har de bedste muligheder for at kunne hjælpe dig med styring/bremsning.

Der er i Danmark ikke noget lovkrav til hvornår der skal være vinterdæk på bilen, men det er der i mange af de andre lande i EU. I for eksempel Tyskland er der lovkrav til at hvilken mærkning som vinterdækkene skal have. Der er dog ingen specifik dato for hvornår de skal være monteret. Men de skal være monteret i vintervejr (sne, sjap, slud og is). Sådan er der flere regler til forskellige lande. Så hvis du skal udenlands, så er det en rigtig god ide lige at finde ud af hvad reglerne er i det pågældende land, og evt også de lande du skal igennem for at komme til din destination.

Aquaplaning

Hvis man har prøvet at aquaplane med en bil, så ved man hvor ubehageligt det er, og hvor slem en katastrofe det kan fører til. Et dæk rammer asfalten med det der svarer til en halv håndflade af en voksen hånd. Derfor er det meget vigtigt at den relative lille flade som dækkene berører asfalten med, giver dig den størst mulige sikkerhed for at dækket giver dig mulighed for at styre og bremse.

Aquaplaning opstår ved at den dækflade der rammer asfalten, bliver forstyrret af vand, så bilen ikke kan hverken bremse eller styrer. Dette er ikke kun farligt for dig, men også for dine medtrafikanter. Det er derfor meget vigtigt at dine dæk er i så god stand at du kan modstå de prøvelser som vejrforholdene giver dig. En aquaplaning opstår hvis vejbanen ikke hurtigt nok kan komme væk med vandet, eller at der opstår vandpytter/søer i kanten af vejbanen, som det ene hjulsæt så vil ramme, og derved vil dækket ikke kunne lede vandet væk hurtigt nok.

 

Share.

About Author

Leave A Reply