Lav din egen udestue.

0
21975

Artiklen indeholder

Last Updated on oktober 15, 2018 by DIY-manden

Hvad er dine tanker med din udestue?

En udestue må være noget som hører til alle husejeres drømme. Tænke sig at man kan forlænge sommeren med nogle måneder på hver side. Ja ja godt ord igen, det var ikke ment som badesommervejr. Men at du ikke skal bruge ret meget sol for at kunne sidde i udestuen, og nyde din have. Vælger du at gå lidt længere og isolere fundamentet, og isolere evt. vægge uden vinduer i, så kan du jo bruge udestuen hele året igennem. Så nogle af dine tanker skal gå til, om hvor meget af året du vil bruge din nye udestue.

Det kræver også du tænker over hvilken slags tag der skal ligges, og så skal du gøre dig nogle tanker om vinduer der kan åbnes? Hvor mange døre skal der være. Skal du lave en dør indefra huset og ud til udestuen? Eller har du en dør i forvejen, som kan bruges.

Andre ting du skal være opmærksom på.

Du skal med garanti have søgt efter en byggetilladelse. Dette kan du gøre på Byg og Miljø 

Du skal have lavet nogle opmålinger til dit fundament. Dette kan gøres på flere måder. Den billigste er at du bruge mål fra den vinduesproducent du ønsker at bruge. At skal lave vinduerne efter fundamentet, kan godt blive en om kostelig ting for dig. Så hellere bruge standardmål, for at hjælpe dig selv.

Mine tanker for den udestue jeg vil lave.

Jeg vil bruge standardmål fra vinduesproducenten, til at lave mit fundament med. Jeg vil lave en udestue jeg kan bruge hele året, det vil sige at jeg skal have et fundament med isolering. Her kan jeg anbefale at kigge på en artikel jeg har skrevet tidligere om netop dette. Læs den her ”Lav dit eget fundament med isolering”. Jeg vil have flere åbne vinduer, da tidligere erfaringer har vist, at når solen brænder godt igennem, kan der nemt blive MEGET varmt i sådan en udestue. Derfor vil jeg have mulighed for hurtig udluftning. Jeg vil have en skydedør ud mod haven, måske nogle drejbare vinduespartier, det har jeg ikke helt besluttet endnu, da de koster lidt ekstra, så hvis ikke der sker uforudsete hændelser, så er de budgetteret med.

På taget skal jeg have noget isolerende tag med ikke gennemsigtigt plastik. På gulvet skal jeg have lagt klinker. Som varmekilde vil jeg bruge en varmepumpe, der både kan levere varm og kold luft.

Hvis du vil vide mere om varmepumper, så kan du læse mere her www.varmepumpe-guide.dk

Skitse 1

En af udfordringerne ved at lave min udestue er at vores hus er hævet op, i forhold til jordniveau. Så vi har ikke direkte udgang til jordniveau, uden vi skal ned af en trappe. Dette skal jeg have løst både i taget, men også hvordan man kommer fra stuen og ned til udestuen. Dette gør jeg med en trappe. Se mere på skitse 1. På skitse 1 kan du også se hvilke tanker jeg har gjort mig omkring brugen af udestuen.

Byggetilladelse.

Efter du har tænkt dine tanker igennem, og måske søgt lidt inspiration i mine tanker, så skal du have søgt om en byggetilladelse. Du bliver ført meget grundigt igennem her på Byg og Miljø siden . Jeg anbefaler at indsende din ansøgning gennem denne side. Når du har modtaget en godkendt byggetilladelse, så er det egentligt op til dig for resten af projektet.

Fundament.

Du skal have afsat og lavet dit fundament med isolering i. Som tidligere skrevet så har jeg tidligere lavet en komplet gratis guide du kan følge for at lave sådan et fundament. Læs artiklen ”Lav dit eget fundament med isolering”. Udfør dit fundament efter denne beskrivelse, så kom tilbage her og læs videre for hvordan vi kommer videre med udestuen. Det eneste jeg vil give dig af tips her, i forhold til artiklen, er at du skal have støbt nogle sokkelsko ned. Dette skal gøres i de hjørner der skal være i din nye udestue. Dette gøres for at der kan sættes en stolpe, hvorpå der kan laves en pæn afslutning.

Opbygningen af din udestue.

Når du skal til at sætte vinduespartierne op, så er det vigtigt at lave en god forberedelse. Sådanne vinduespartier, er ikke helt lette, og ret besværlige at flytte rundt på.

Hele vejen rundt der hvor partier skal stå, skal du have lavet fundamentet i vater. Det vil sige at du kan gøre det for hver enkelt vinduesparti, men det må ikke variere for meget i højden. Det pæneste er at alle vinduespartier har den samme bundlinje hele vejen rundt.

Læg murpap i bunden og klods vinduet op på nogle 12 mm krydsfiners klodser, brug dit vaterpas for at få lagt klodserne i niveau. Det første vindue du skal placere, skal placeres op mod en væg. Dette giver en stabilitet som du kan bruge videre frem.

I mellem væg og vinduesparti, skal der være en fuge på 12 mm, så her kan du med fordel sætte nogle krydsfinersklodser på den udvendige side af karmen på partiet. Brug nogle korte skruer, så du ikke får skruet igennem karmen. På denne måde kan du bare skubbe vinduespartiet ind til væggen, den laver selv afstanden. Når du skal sætte vinduespartiet fast til væggen, er det her vigtigt du lige bemærker hvilken type væg den skal sættes op imod. Dette har indflydelse på størrelsen af boret du skal brug for at bore i væggen. Er det betonvæg skal boret være 6 mm, og er det murstensvæg, skal det være 6,5 mm.

Sæt det første vindue fast.

Marker 4 steder indvendigt på karmen, i den side af vinduet hvor du vil sætte det fast mod væggen. Mål dem sirligt ud, det ser pænest af ved færdigt resultat. Dog skal du ikke sætte skruer i mursten som ikke er så lange. De kan blive trukket i med tiden, så de løsner sig fra fugen. Vælg nogle gode lange mursten at skrue i.

Bor for med et 5 mm træ bor (hvis det vel og mærke er trævinduespartier. Er det plastik, så skal du bruge et metal bor, men her skal du så bruge tykkelsen af skruen (7.5mm)).

Bor nu med at murbor, størrelsen er valgt ud fra den type materiale som væggen består af. Vær sikker på at boret er langt nok.

Inden du sætter vinduespartiet fast, så vær sikker på at det står 100% i vater. Både lodret og vandret. Hvis ikke det er i vater, vil det udvikle sig fra vindue til vindue.

Sæt vinduespartiet fast med 7,5×112 mm karmskruer i væggen. For at sikre at det hele ikke kan rykke sig, så fastgør også partiet i gulvet, og når der kommer en bjælke på toppen, skal det også fastgøres her. I gulvet er proceduren den samme som med væggen for fastgørelse. I toppen kan du nøjes med at bruge nogle 5,0×100 mm skruer.

De næste vinduespartier.

Til det næste vinduesparti, skal du også have lavet noget det kan stå på. Læg nogle krydsfinersklodser i 12 mm tykkelse, ovenpå noget murpap. Inden du sætter vinduespartiet op, så vær klar med nogle Quick-grip tvinger. Disse bruges til lige at klemme vinduespartierne helt sammen. På den første vinduesparti du satte op, skal du lige lægge en tyk silikonefuge på midten af karmen. Når du får stødt det nye vinduesparti op til, vil silikonen forhindre at der kommer luft igennem. Skru vinduespartierne sammen, brug nogle 5,0×80 mm skruer til dette.

På denne måde fortsætter du hen til hjørnet. Forhåbentligt passer det spot on på hjørnet. Det vil sige at de skal være ca. 10 cm tilbage, da det er her at den tidligere omtalte stolpe kommer i spil. Tag en 75×75 mm trykimprægneret stolpe og sæt på i stolpeskoen, som forhåbentligt passer til det står op mod vinduet. Skru stolpen fast på vinduet, gør dette med nogle 100mm skruer, som du skuer igennem karmen indvendigt fra og så ud i stolpen. Stolpen skal flugte kant med den indvendige side af karmen. Det vil sige der kommer en forskel på ca. 20 mm på den anden side, men det skal vi nok få lavet senere.

Nu har du så fået lavet den ene side af din nye udestue. Tag lige et check mål på langsiden, og se om det passer. Hvis du vil være sikker på at langsiden kommer til at stå 100% vinkelret på den side du lige har lavet, lav en 3-4-5 trekant. Hvis du vil vide mere om en 3-4-5 trekant, så læs mere her ” Lav din egen 3-4-5 trekant”

Langsiden.

Ellers er proceduren den samme som på den første side du lavede. Når du skal sætte skydedøren i, så find ud af om ikke man kan tage selve skydedøren af, så det kun er rammen du skal arbejde med. Husk hele tiden at få klodset op, brug silikone mellem elementerne, og fastgør det forsvarligt hele tiden. Når du sætter den sidste stolpe i hjørnet, så vær sikker på at det igen er helt retvinklet inden du sætter den sidste side op.

Sidste side.

Den sidste side kan godt drille lidt, for her skal du have det til at passe både i den ene og den anden ende. Du har mulig for at ”snyde” lidt, men lad os ikke håbe det bliver nødvendigt. Start med at måle inde fra muren af, og arbejde dig ud mod langsiden.

Mirakel redningen

Passer målet? Hvis ikke skal du forberede dig på at lave en mirakel redning. Det er forhåbentligt ikke meget der er galt med? Hvis det er for eksempel 2 cm., så kan du lave en redning ved at fræse noget af karmen på langsiden. Dette gøres med en overfræser, fræs ca. 1 cm af. Hvis du mangler flere cm end det, så fræs igen af på samme måde, denne gang skal det være på det inderste vindueselement. På denne måde kan du vinde 2 cm. Hvis det er den modsatte vej, at du har 2 cm for meget, så lav lidt mere luft inden ved væggen inden du sætter det første vindueselement. Du kan på samme måde lave lidt luft mellem det sidste element, og stolpen.

Tilbage til opsætning af den sidste side.

Når du har lavet den nødvendige tilpasning, så start indefra væggen med at opsætte elementerne. Det er præcis samme fremgangsmåde som med de andre sider. Nu skulle du så gerne have lavet hele rammen med vinduer til din udestue.

Forberedelse af taget.

Det næste du skal tænke på, er at få lov at sidde i tørvejr. Dette kan kun ske ved at du får lavet et tag på din udestue. Faldet på den slags tag jeg har valgt, er min 30 mm pr meter. Da min udestue har en bredde på 4 meter, så skal faldet være 12 cm på hele stykket.

Tag en limtræsdrager på 10×20 cm, og læg den ovenpå langsiden. Fikser den med det samme, så ikke den falder ned. Dette kan gøres med skruetvinger eller du kan skrue skruer op gennem karmen på vindueselementerne.

Når du har sat den fast, vinkler du overkanten af limtræsdrageren over til muren. Dette kan gøres med en retskinne og et vaterpas. Hertil skal du lægge 12 cm til, da det er faldet på taget. Slå en vandret streg på væggen, og på denne linje, skal der monteres et stykke spærtræ (45×200 mm). Den skal monteres på væggen så den øverste kant ligger op til stregen. Den skal monteres med karmskruer.

BEMÆRK at her tager jeg udgangspunkt i at din udestue står fladt på jorden, og ikke som i mit tilfælde er hævet op fra jordniveau. Dette kompenserer jeg for, ved at lave et større fald end de 12 cm.

Spær og fastgørelse af disse.

Da det er et let-tag vi skal have lavet på din udestue, så behøver spærrerne ikke være så kraftigt dimensioneret. Men jeg syntes det er pænt med 45×200 mm spær, så det har jeg valgt. Monter Bjælkesko med en afstand c/c på den afstand som du har købt bredde af dine tagplader i. Spærrerne skal placeres, så du kan samle pladerne henover dem. Der skal monteres bjælkesko i begge ender, og det er vigtigt de bliver placeret præcist overfor hinanden.

Monter spærrerne i bjælkeskoene, og herefter skal der laves tvær-støtter til taget. Dette kan laves med almindelige lægter, men jeg bruger gerne taglægter, til dette. Det er ikke sikkert at det er nødvendigt at bruge dem, dette skal du læse om i lægge-vejledningen fra den producent som du har valgt at gøre brug af.

Når spærrerne er fastgjort, så skal du have lagt taget. Dette kan jeg af gode grunde ikke skrive om, da det er forskelligt fra producent til producent. Så her skal du have fat i monteringsvejledningen fra producenten og følge den meget nøje.

Finish af tagdelen.

Som du nok allerede har bemærket, så er der en skrå åbning mellem vindueselementernes top og op til taget. Her skal du have skåret en kile, som passer til åbningen. Denne skal gerne kunne fastgøres til både et af de spær du lige har lagt op, og så skal det skrues fast op gennem karmen på vindueselementerne.

Dette skal du selvfølgelig gøre i begge ender. På ydersiden af det spær du lige har skåret til, så skal der sættes en liste, hvorpå der skal sidde et kantbræt op mod kanten af taget.

Skal der være tagrender til din udestue, så kan du benytte konsolbeslag til tagrender. Disse sættes fast på limtræsdrageren. Denne skal lige males inden du begynder på tagrenden, eller besværliggør det bare dit arbejde en 2-300%.

Finish af stolperne.

Som tidligere skrevet, så mangler der lidt finish på de stolper du har stående i hjørnerne. Der skulle gerne være en forskel fra yderkanten af vindueselementerne, målt ind til stolpen, på ca. 2 cm.

Skitse 2

Her måler du vandret fra vindueselementet, og hen til den yderste kant på stolpen. Fra dette mål, skal du så have lavet et 45 graders snit. Se skitse 2. Disse brædder kan sættes fast med søm, og limes hele vejen på det skrå snit, så de 2 brædder sidder sammen.

Fugning af vindueselementerne.

Selvom du har fuget i mellem elementerne, da du satte det op, så foreligger der stadig lidt fugearbejde. Der mangler fuge mellem væg og elementer, plus under alle elementerne. Desuden kan der godt mangle lidt fuge mellem limtræsdrageren og elementerne.

Hvis du vil vide mere om hvordan du fuger, så læs min artikel “Isolering og fugning af vinduer/døre”

Næsten færdig.

Så er der kun lidt smukkeserings arbejde tilbage, plus du skal selvfølgelig have lagt fliserne også. Hvordan man lægger fliser, kan du læse i en af mine andre artikler ”Lav dit eget gulv med fliser”

I alle de indvendige hjørner, kan det godt være at du skal pynte lidt med nogle enten trekantslister, eller hulkels lister. Det er smag og behag hvilken af dem man er til. Sæt dem op enten ved at lime dem fast, eller brug nogle små søm.

Nu burde alle døre og vinduer kunne åbne uden problemer, ellers foreligger der også lidt justerings arbejde med det.

Når du er færdig med det hele, så kan du godt være stolt over dit arbejde. Har du fulgt denne beskrivelse, så får du en flot udestue, med en flot finish.

Bygselvviden.dk fralægger sig ethvert ansvar for forkert brug af værktøj eller materialer.

Materiale og værktøjsliste.

Materialeliste

Værktøjsliste

 

 

Handymand

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here